Måltagening af vinduer
Målet til et nyt vindue skal beregnes fra kant til kant i murhullet. Vinduets karmmål er 2-3 cm. mindre i bredden end murhullet, idet der derved opnås en passende fuge. Ved beregning af højdemålet skal der tilsvarende være 2-3 cm. mindre i højden, men der skal også tages højde for eventuelle buer i murværket over vinduet og sålbænk under vinduet, som kan få indflydelse på fugerne.
Montagevejledning af vinduer
-
Sæt vindueskarmen i murhullet ca. 3-5 cm. fra forkanten af muren og fastgør med kiler.
(Husk blivende opklodsning i underkarmen, og bundkarmen skal være i vater)
-
Fastgør karmen i de øverste hjørner med en karmplug.
Montér rammen så der er ens luft mellem ramme og karm – justér med kiler.
-
Ved vinduer mindre end 100 cm. i højden benyttes 2 karmplugs i hver side. Ved større vinduer kan det være nødvendig med flere fastgørelser.
-
Placér opklodsninger bag alle fastgørelser.
-
Efter endt montage ”stoppes” vinduet fra udvendig side med isoleringsmateriale. Vær opmærksom på ikke at presse karmen – specielt hvis ekspansionsskum anvendes.
-
Isæt fugebånd så det ligger ca. 1 cm. fra forkanten af karmen.
-
Fug vinduet med en elastisk fugemasse.
Overstående montagevejledning følges, for at garantien kan anvendes.